Holdbarhed i køleskabet handler også om, hvor meget du får for pengene i supermarkedet. En pakke pålæg til 25 kr. er ikke et billigt køb, hvis halvdelen ender i skraldespanden. Med den rette temperatur, tæt emballage og en fast plads til åbne varer er der større chance for, at maden bliver spist i tide. Besparelsen ligger sjældent i dyrt opbevaringsudstyr. Den ligger i at huske den halve agurk, bruge fløden i tide og undlade at købe endnu en pakke ost, fordi den første er gemt bag syltetøjet.

Holdbarhed i køleskabet begynder med temperaturen

Køleskabets temperatur har betydning for, hvor længe dine indkøb holder sig. Hold temperaturen på højst 5 grader, og følg altid et krav om lavere temperatur på varens emballage. Drejeknappens tal viser ikke nødvendigvis temperaturen i grader. Et separat køleskabstermometer kan derfor være et mere brugbart køb end endnu en opbevaringsboks. Mål gerne flere steder, da temperaturen kan variere mellem hylderne og i døren.

Placér varer med krav om lav temperatur i køleskabets kolde områder. Brug apparatets vejledning frem for at gætte på, hvilken hylde der er koldest. Døren udsættes for temperaturskift, hver gang du åbner skabet, og er derfor ikke nødvendigvis den rette plads til alle de varer, der passer i dens hylder. Råt kød og rå fisk skal ligge i tæt emballage, så væske ikke drypper på anden mad.

Et overfyldt køleskab giver dårligt overblik og kan hæmme luftcirkulationen. Lad der være plads omkring varerne, og undgå at blokere ventilationsåbningerne. Hold også øje med mad, der står helt op ad bagvæggen. I nogle køleskabe kan sarte grøntsager fryse dér og blive slatne, når de tør op.

De små tab kan mærkes på budgettet, når de gentager sig. Smider du hver uge en vare til 20 kr. ud, bliver det til 1.040 kr. på et år. Regnestykket er ikke et løfte om en bestemt besparelse, men viser, hvordan beløbene løber op. Kontrollér temperaturen, før du bruger penge på opbevaringsløsninger, du måske slet ikke har brug for.

Giv åbne varer en fast plads i køleskabet

En fast plads til åbne varer hjælper dig med at huske, hvad der skal spises først. Saml eksempelvis åbent pålæg, en rest hummus og den halve bøtte cremefraiche i en lav bakke på en synlig hylde. Bakken behøver ikke være købt til formålet. En beholder, du allerede har, kan fungere, hvis den er nem at rengøre og passer til pladsen. Placeringen skal dog stadig passe til varernes temperaturkrav.

Skriv åbningsdato på emballagen, når producenten angiver en holdbarhed efter åbning. Skal en vare bruges inden tre dage efter åbning, er den trykte dato ikke nok at holde øje med. Et lille stykke tape med åbningsdatoen kan spare dig for både gætterier og unødvendig kassation. Flytter du indholdet til en anden beholder, så gem også oplysningerne om opbevaring og holdbarhed.

Skeln mellem datomærkningerne. Mad mærket med »sidste anvendelsesdato« skal ikke spises efter datoen. Ved »bedst før« kan du efter datoen vurdere varen med syn, lugt og eventuelt smag, hvis den har været opbevaret korrekt. Den vurdering erstatter ikke anvisninger om holdbarhed efter åbning. Kassér mad med tegn på fordærv, og husk, at du ikke kan lugte dig frem til alle problemer.

Gennemgå bakken, før du skriver indkøbssedlen. Har du allerede en åben ost, er endnu et tilbud ikke nødvendigvis en besparelse. Koster to pakker eksempelvis 40 kr., og får du kun spist den ene, har den spiste pakke reelt kostet 40 kr. Sammenlign derfor ikke kun kiloprisen. Overvej også, hvor meget din husstand faktisk kan nå at bruge inden for den angivne holdbarhed.

Vælg emballage efter madvarens behov

Opbevaringsudstyr kan hurtigt koste mere end den mad, det skulle hjælpe dig med at gemme. Begynd derfor med at bruge originalemballagen korrekt. Luk posen om osten, sæt låget ordentligt på bøtten, og følg eventuelle anvisninger om ompakning. Ostguiden kan du konsultere, hvis du er i tvivl om, hvordan forskellige ostetyper bedst opbevares. En løs tallerken over en skål slutter ikke nødvendigvis tæt. Et låg, der ikke passer, kan også betyde, at indholdet tørrer ud eller tager smag fra andre varer.

Til rester er en beholder i passende størrelse ofte praktisk. En lille portion kartoffelsalat bliver let overset i en stor bøtte. Gennemsigtige beholdere giver et hurtigt blik på indholdet, men en uigennemsigtig bøtte fungerer også fint med en tydelig mærkat. Brug kun beholdere, der er beregnet til kontakt med fødevarer, og følg anvisningerne for deres anvendelse.

Grøntsager kræver lidt mere opmærksomhed end blot at blive lagt i skuffen. Fjern beskadigede dele, og hold øje med kondens og fugt i emballagen. Salatblade, der ligger våde og sammenpressede, bliver hurtigt kedelige. En passende beholder med et stykke køkkenrulle kan opsamle overskydende fugt. Kontrollér indholdet jævnligt frem for at regne med, at en bestemt pose eller boks giver et fast antal ekstra dage.

Regn på udstyret før købet. Koster et sæt beholdere eksempelvis 150 kr., skal det forhindre kassation for mindst samme beløb, før udgiften er tjent hjem. Har du allerede brugbare bokse, kan tydelige mærkater og en bedre placering være nok. Køb eventuelt én beholder først, og afprøv størrelsen med de rester, du normalt har. En stor samling tomme bokse optager også plads i køkkenet og binder penge, som kunne være brugt på mad.

Planlæg resterne, mens aftensmaden bliver lavet

Rester har større chance for at blive spist, når du straks beslutter, hvad de skal bruges til. En portion kogte kartofler kan sættes til side til næste dags omelet, mens en rest tomatsauce kan indgå i frokosten. Skriv gerne rettens navn og datoen på beholderen. Beskrivelsen skal være konkret nok til, at andre i husstanden også ved, hvad der står på hylden. En anonym bøtte med rødt indhold bliver let overset.

Varm mad, der skal gemmes, skal køles hurtigt ned og sættes på køl. Fordel større mængder i mindre, lave beholdere frem for at lade en stor gryde stå fremme i timevis. Lad maden dampe kort af, og undgå at stille en stor, meget varm gryde ind mellem kølevarerne. Mindre portioner kan køle hurtigere ned uden at opvarme resten af køleskabets indhold så meget.

Kan du allerede ved oprydningen se, at resterne ikke bliver spist snart, så overvej fryseren frem for flere dages ventetid i køleskabet. Frys maden, mens den stadig er egnet til at spise, og mærk portionen med indhold og dato. Nedfrysning gør ikke fordærvet mad brugbar igen. Små portioner er praktiske, hvis du kun skal bruge frokost til én person. Så slipper du også for at tø mere op, end du får spist.

Læg en restemiddag ind før næste større indkøb. Det behøver ikke være én samlet ret. Måltidet kan eksempelvis bestå af omelet med kogte kartofler, lidt ost og grøntsager, der skal bruges. Erstatter resterne nye indkøb for 45 kr., er det 45 kr., du ikke behøver at bruge den dag. Notér de råvarer, du stadig mangler, så turen efter æg ikke også ender med nye varer, der skubber de gamle længere tilbage på hylden.